Gå til sektionsforsiden
DEGA left menu
Search / Søg A to Z list Sitemap Printversion Login - members Home / Mainpage English version
FORSIDEPROFILBLIV MEDLEMMEDLEMSFORDELENYHEDERAKTIVITETERSEKTIONERMEDLEMMERMEDLEMSFORUM
DEGA menu right

ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER FOR DANSK EKSPORTFORENING (DEF)

 

1. Gyldighed

Nedenstående almindelige forretningsbetingelser er gældende med mindre andet skriftligt aftales mellem parterne.

 

2. Ydelser

Ved salg af messeareal leverer DEF stand med opbygning i det omfang det fremgår af parternes aftale.

 

Ved salg af besøgsture o.l. arrangerer DEF møder og/eller konferencer med potentielle samarbejdspartnere, samt udarbejder eventuelt markedsføringsmateriale i det omfang det fremgår af parternes aftale.

 

Tillægsydelser til ovennævnte samt yderligere ydelser afregnes særskilt efter regning eller aftale, og kun efter skriftlig ordrebekræftelse.

 

3. Betalingsbetingelser.

Alle priser er i danske kroner og ekskl. moms. Betalingsbetingelser er aftalt til 8 dage netto fra fakturadato. Ved for sen betaling beregnes rente med 1,5% pr. påbegyndt måned.

 

Ved salg af messeareal er DEF berettiget til at forudfakturere 50% ved tilmelding og restbeløbet efter afholdelse af udstillermøde, dog senest 3 måneder før messens afholdelse.

 

Ved salg af besøgsture o.l. er DEF berettiget til at forudfakturere 50% ved tilmelding og resten 1 måned før turens afholdelse.

 

4. Afbud

4.a. Ved afbud til messer betales af den aftalte pris:

Afbud 6 måneder før messens afholdelse                  0%

Afbud 3 til 6 måneder før                                        50%

Afbud senere end 3 måneder før                            100%

 

4.b. Ved afbud til besøgsture o.l. betales af den aftalte pris:

Afbud 4 måneder før afholdelse                                0%

Afbud 2 til 4 måneder før                                        50%

Afbud senere end 2 måneder før                            100%

 

5. Særligt om messer

Kunden er selv ansvarlig for tegning af nødvendig forsikring for udstillede varer såvel under transport som under messen.

 

Omkostninger til fragt af eget gods samt personlige rejse- forsikrings- og  opholdsomkostninger afholdes ligeledes af kunden.

 

DEF hæfter ikke for forsinket fremkomst af fælles standmateriel, men vil i givet fald bestræbe sig på at søge andet standmateriel fremskaffet fra messestedet.

 

6. Særligt om besøgsture o.l.

Kunden er selv ansvarlig for tegning af nødvendig rejseforsikring for deltagende medarbejdere.

 

DEF forbeholder sig ret til at ændre i programmet, og er ikke ansvarlig for afbud fra programsatte foredragsholdere, virksomhedsledere, VIP-personer o.l.

 

Deltagelse i arrangementer arrangeret af DEF i tilknytning til besøgsture o.l. sker på eget ansvar.

 

7. Ydelser med tilskud

Hvis en ydelse er solgt med forventning om ydelse af tilskud er DEF ikke ansvarlig for, om tilskud kan opnås. Opnås tilskud ikke har kunden ret til afmelding uden betaling inden 14 dage efter DEF har meddelt kunden de økonomiske konsekvenser af manglende tilskud.

 

8. Ansvarsbegrænsning

Erstatningskrav overfor DEF kan aldrig overstige fakturabeløbet ekskl. moms for den købte ydelse.

 

Indirekte tab, driftstab o.l. erstattes ikke.

 

Endelig ydes ingen erstatning som følge af trykfejl og fejl ved oversættelse af fagudtryk.

 

9. Ansvarsfrihed

DEF kan ikke ifalde noget ansvar i force majeure tilfælde som parterne ikke er herre over, såsom krig, brand, naturkatastrofer, konkurs hos samarbejdspartnere/leverandører, oprør og uroligheder, indførelse af retlige eller valutamæssige restriktioner og lignende.

 

10. Værneting

I tilfælde af uenighed mellem parterne skal sagen – hvis den ikke kan løses i mindelighed – anlægges ved DEF’s hjemting under anvendelse af dansk ret.

 

 

Silkeborg, den 1. maj 2006


Menuspot - sek. onBetalingsbetingelser
Menuspot - sek. offFormål
Menuspot - sek. offHistorie
Menuspot - sek. offOrganisation
Menuspot - sek. offKontingent
Menuspot - sek. offKontaktformular
Menuspot - sek. offLinks
Menuspot - sek. offRejseinformation
Menuspot - sek. offTestimonials
Menuspot - sek. offVedtægter
Dega - bund left 2DANSK EKSPORTFORENING -> PROFIL -> BetalingsbetingelserFeedback til Decor MarketingDega - bund right 2
Dega - bund left 1Danish Export Group AssociationPowered by Tangora CMSDega - bund right 1